Forlaget Holmdal Petersen

Yoga ABC - yogadigte

Sale price Price 299,00 kr Regular price Unit price  per 

Tax included.

Udkommer den 8. oktober, kan forudbestilles allerede nu.

OM BOGEN
Denne YOGA ABC er en samling sprudlende digte som danner konturen af en ny yogisk praksis, der er selvtilgivende, holistisk, generøs, og som hylder evig optimisme, ukuelig livslyst, nysgerrighed og opdagelsestrang. En digterisk og yogisk prisme i ABC-form.

Som en buket af mundrette og morsomme leveregler og begrebsforklaringer, viser digte i enkle vers vej gennem yogalands ordjungle. Digtene indeholder referencer til popkultur, okkultisme, litteratur og filosofi og gennemgår yogaens alfabet som livsstil, bevægelsesform, gymnastik og selvudviklingssystem.

Bogen består af 111 korte digte på rim. Hver digt er smukt illustreret med sit eget Mandala*. Med disse yogadigte skriver forfatteren lyrikken ind i yogaen og forankrer yogaen i lyrikken. Arbejdet med yogaens stillinger og fokuseringen på stilstanden i bevægelse og bevægelsen i stilstand undersøges og udforskes i
digte, som hver handler om en stilling, et begreb, en bevægelse, eller en yogisk form. Den yogiske praksis er spejlet i digte og i digtene kan læseren spejle sin yogiske praksis.

Uanset om du er ny på rejsen eller en af yogalands garvede globetrottere, kan du altid finde vej med bogen i hånden. Tidløs visdom behøver ikke være kryptisk og svært tilgængelig. YOGA ABC er digte som på vers formidler og fortolker indsigt og erfaring i yogisk praksis.

YOGA ABC er en digterisk rejse mod et helstøbt og legesygt liv med yogaen som fast følgesvend - og et must have for enhver læser som elsker yoga og poesi.

OM FORFATTEREN
Claus Ankersen debuterede i 2003 med digtsamlingen Hil Amdi. Han har udgivet 16 bøger og er oversat til lige så mange sprog. Han har optrådt med sin litteratur i mere end 20 lande. De seneste 10 år har Claus Ankersen arbejdet på at udvikle en ny yoga som forener østens hjul med vestens stjerne. Mystik med magi.